Kiropraktor Anders Leitzke Sørensen

Anders Leitzke Sørensen er uddannet kiropraktor fra Syddansk Universitet i sommeren 2024.

Anders interesserer sig for udredning, håndtering og behandling af smerter i kroppens muskler og led. Han har en særlig interesse for moderne smertevidenskab, hvor behandlingen ses i et biopsykosocialt perspektiv. Han vægter højt at lytte til patientens historie og undersøge dem grundigt for at skræddersy den bedste behandlingsplan.

I behandlingen anvender Anders forskellige typer af ledmanipulerende teknikker og bløddelsbehandling.

Gennem sin uddannelse har Anders arbejdet med patienter på Rygcenter Syddanmark, Ortopædkirurgisk afdeling i Svendborg og i kiropraktorklinik i Odense. Her har han set patienter med diskusprolapser, spinalstenoser, traumer, idrætsskader og kroniske smerter.

Sideløbende med sin uddannelse har han arbejdet i 5 år som idrætsmassør i en kiropraktorklinik i Odense.

I sin fritid er Anders aktiv med beachvolley og styrketræning.

Anders ser frem til at byde dig velkommen i klinikken.