Øreakupunktur/auriculoterapi:
Auriculoterapi har sin oprindelse i 1950’ernes Frankrig. Det var lægen Poul Nogier, der efter mange års studier fandt frem til at øret afspejlede hele kroppen, og han blev i 1996 indstillet til Nobelprisen i medicin for sine opdagelser.
Øreakupunktur er således en vestlig behandlingsteknik, der påvirker kroppen og dens organer via ørets reflekszoner. Ligesom på fødderne afspejler øret hele menneskekroppen. Denne teknik hviler på videnskabelige og godkendte argumenter og understøtter en forståelse af vores centralnervesystem (CNS). Smertebanerne og ørets nerveforsyning har en meget stærk forbindelse, hvilket viser sig ved at smerter på et bestemt sted på kroppen giver ømhed og smerte på den tilsvarende reflekszone på øret. Det er en effektiv og hurtigvirkende behandlingsform til mange forskellige ubalancer, men bruges oftest til smerter i led, knogler og muskler, samt til tobaksafvænning og vægttab. Ved at sætte akupunkturnåle i reflekszonerne på øret, vil kroppen reagere ved at genskabe sin egen normale balance og smerter vil ofte blive lindret eller helt ophøre.
Hvad kan øreakupunktur anvendes til:
- Smerter i muskler og led
- Smerter
- Iskias smerter
- Migræne, hovedpine
- Hormonelle lidelser(menopause)
- Tobaksafvænning
- Obstipation
- Vægttab
- Nedsat fertilitet hos kvinder
- Angst og ængstelse
- Allergier
Hvordan foregår en behandling?
Behandlingen foregår ved, at der sættes små sterile permanåle i reflekszonerne på øret, som repræsenterer de zoner på kroppen, hvor der opleves en ubalance. Permanåle er kun 1 millimeter i længden. Klienten skal gå med nålene i 8-14 dage. Hvorefter de selv løsner sig og falder ud. Der anvendes også ørefrø og kugelmagneter i klinikken.
(På billedet ses en permanål, som anvendes til øreakupunktur).
Behandlingen er god i kombination med andre terapiformer såsom: kropsakupunktur, zoneterapi, kiropraktik, massage, KST, fysioterapi m.m., men kan også stå alene.
Sygesikringen ”danmark” giver tilskud til behandling med akupunktur, da jeg er RAB/SA-registreret gennem Dansk Akupunktur Union.
NADA: (National Acupuncture Detoxification Association)
KLIK HER FOR AT GÅ TILBAGE TIL AKUPUNKTUR BEHANDLINGSOVERSIGT