Psykolog Inger Johansen

Inger Johansen er autoriseret psykolog og medlem af Dansk Psykologforening. Jeg arbejder deltids i egen praksis i Sundhedshuset og er ansat ved PPR i Århus Kommune.

Som psykolog er jeg optaget af, så du bliver bedre til at håndtere og rumme de udfordringer livet byder dig, så du bliver mere accepterende overfor dig selv og din livssituation

Jeg er uddannet parterapeut ved Dansk Imagocenter. I terapien tages udgangspunkt i, at de tilknytningsmønstre vi har med os fra vores opvækst viser sig i parforholdet. Dette kan give anledning til konflikt og magtkampe, men også til vækst og større nærhed, hvis det lykkes at opnå forståelse for hinanden og møde hinandens behov.

Som psykolog inddrager jeg min uddannelse til psykomotorisk terapeut, der har fokus på sammenhængen mellem krop og psyke. Som en del af de terapeutiske samtaler tilbydes du derfor konkrete redskaber til at finde din styrke via kroppen, f.eks. via afspændingsøvelser for at slippe stress eller Mindfulness-øvelser for at opnå større accept af egen situation.

Jeg tilbyder:
· Parterapi
· Individuel terapi; Stress, livskriser, selvværdsproblemer, sorg, ensomhed.
· Forældresamtaler; det kan dreje sig om konflikthåndtering, usikkerhed ift. opdragelse eller bekymring for udvikling.

Da jeg arbejder deltids som selvstændig er det muligt at få tider sen eftermiddag/aften.

Ring gerne for en uforpligtende samtale, jeg træffes på tlf.: 25 62 50 04.